Kiropraktik
Spørgsmål og svar om kiropraktik
Kiropraktikkens oprindelse
Den moderne kiropraktik har eksisteret i mere end 100 år. Behandling af kroppens led har været kendt i flere tusinde år. Fra vægmalerier i det gamle Egypten og på krukker fra oldtidens Grækenland, ved vi at mennesket kendte til denne behandlingsform.
Men det var først i slutningen af 1800-tallet, at den kiropraktiske profession blev grundlagt. Det var amerikaneren Daniel David Palmer, som i 1895 med stor succes systematiserede denne nye behandlingsform. Han kaldte den for kiropraktik, der er et sammensat græsk ord, der betyder” at gøre med hænderne”. Nogle år senere grundlage han en læreanstalt i byen Davenport i staten Iowa, der blev ført videre af Palmers søn Bartlet Joshua Palmer. Skolen eksisterer endnu, og er en af verdens største uddannelsessteder for kiropraktorer i verden.
Den første dansker, som blev uddannet til kiropraktor hed Sofus Larsen. Han havde taget den dengang kun få måneder lange uddannelse i USA, og oprettede i 1920 en klinik i København.
En stor gruppe af tilfredse patienter stiftede i 1925 Landsforeningen Kiropraktikkens Fremme med det formål at udbrede kendskabet til den nye effektive behandlingsform. Landsforeningen har gennem årene gjort et meget stort stykke arbejde for at få kiropraktik indplaceret i det danske sundhedssystem.
Langsomt har kiropraktikken udviklet sig til en anerkendt og autoriseret behandlingsform. I 1961 begyndte sygeforsikringen ”Danmark”, at yde økonomisk tilskud til kiropraktisk behandling. I 1978 fulgte den offentlige sygesikring efter, og endelig i 1992 blev kiropraktorerne en autoriserede profession godkendt af Sundhedsstyrelsen.
I mange år har det været nødvendigt at rejse udenlands for at uddanne sig til kiropraktor. Men i 1994 startede det første hold studerende ved Odense Universitet. Den danske uddannelse fører efter 5 år til en kandidatgrad Cand. Manu., hvorefter man efter 1 år i turnus i privat praksis kan ansøge sundhedsstyrelsen om autorisation som selvstændig kiropraktor.
Største delen af kiropraktorerne har i dag arbejde i privat praksis, men flere og flere bliver ansat på sygehuse på blandt andet rygcentre på Fyn i Ringe, Give i Jylland samt København.
Kiropraktikken er således en profession i rivende udvikling, der er involveret i internationalt anerkendt forskning på Odense Universitet og ved Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik i Odense. Der er derfor også et stigende antal kiropraktorer, som supplerende er uddannet til professorer eller læger samt forsket og taget Ph.d. grader.
Der er på nuværende tidspunkt cirka 500 kiropraktorer i Danmark. På verdensplan er der cirka 55.000 kiropraktorer, hvoraf størstedelen praktiserer i USA.
Hvad er kiropraktik?
Som kiropraktor er man specialist i diagnosticering, behandling og forebyggelse af forstyrrelser i kroppens led og muskler samt deres påvirkning af nervesystemet. En kiropraktor har en helt speciel uddannelse, som gør det muligt at behandle led og muskler ved hjælp af særlige håndgreb.
Teknikken kaldes for kiropraktisk manipulation. Formålet er at genskabe bedst mulig bevægelighed i leddene og omkring liggende muskulaturs funktion. Behandlingen er normalt smertefri, men kan i nogle tilfælde medføre kortvarig ømhed. Denne teknik suppleres ofte af forskellige behandlingsteknikker på muskler, øvelsesvejledning og rådgivning i relation til arbejde eller fritidsaktiviteter. Afhængig af dit problem vælges den mest hensigtsmæssige behandling. Den primære årsag til anvendelse af kiropraktisk manipulation er nedsat bevægelighed af ledforbindelser. Når funktionsevnen er genskabt reduceres og lindres smerter.
Kiropraktor uddannelsen
Uddannelsen til kiropraktor i Danmark forløber på Syddansk Universitet i Odense. Det er en 5-årig kandidatuddannelse efterfulgt af en 1-årig turnusuddannelse.
Kiropraktor uddannelsens første 3 år foregår sammen med medicinstuderende, og er derfor stort set identisk med lægestudiets første del. Alle de store faglige byggesten som eksempelvis anatomi, fysiologi, neurologi og patologi er derfor de samme.
Sideløbende med den kiropraktiske uddannelse gennemføres en radiologisk uddannelse. Den tager 2 år, og giver ekspertise til at foretage røntgenfotografering og kunne beskrive billederne uddybende.
De sidste 2 år af uddannelsen foregår på en specialafdeling på Ringe Sygehus kaldet Rygcenter Fyn. Det er en særlig afdeling med fokus på udredning af lidelser i ryg og nakke. Her diagnosticeres og behandles patienter i et tværfagligt forum af læger, speciallæger, sygeplejersker, kiropraktorer og fysioterapeuter.
På overbygningen skrives endvidere et kandidatspeciale inden for det sundhedsvidenskabelige område.
Der er indlagt praktikophold på medicinske, ortopædiske og radiologiske afdelinger på sygehuse.
På sidste del af uddannelsen er man i 1-årig turnus på en privat kiropraktisk klinik. Her fungerer man som kiropraktor under supervision og i dialog med erfarne kiropraktorer. Endvidere skal der gennemføres 15 efteruddannelses kurser med praksis og teori godkendt af Sundhedsstyrelsen. Herefter kan der ansøges om autorisation som kiropraktor med selvstændigt virke.
Hvem opsøger en kiropraktor
Cirka 350.000 patienter behandles årligt hos landets 500 praktiserende kiropraktorer fordelt på 230 klinikker. Kvinder søger lidt hyppigere kiropraktor end mænd. Aldersfordelingen er lige fra spædbørn til ældre. Kiropraktisk behandling omfatter således også behandlingsteknikker, der er særligt nænsomme overfor mere ”skrøbelige” typer af patienter.
Kiropraktorerne er den faggruppe, der behandler flest rygpatienter i det danske sundhedsvæsen. En kiropraktor undersøger og behandler således 18 gange så mange rygpatienter i forhold til praktiserende læger og 9 gange flere end fysioterapeuter. Dette giver en stor erfaring og ekspertise på området.
Størstedelen af de personer der henvender sig på klinikken har smerter i bevægeapparatets led og muskler. De oplever smerte og stivhed i ryg, nakke og ben og arme. Dette kan yderligere medføre symptomer som spændingshovedpiner, iskias i ben eller brystsmerter. Overbelastede og dårligt fungerende led og muskler kan give anledning til en kædereaktion af sekundære smerter i kroppen. Derfor gør vi meget ud af at undersøge sammenhænge, der finder den egentlige årsag, så der ikke kun symptombehandles. Dette giver en mere varig effekt.
Hvilke lidelser kan kiropraktik effektiv behandle?
Kiropraktik behandling kan benyttes med god effekt overfor lidelser i bevægeapparatets muskler og led samt migræner og hovedpiner. Kiropraktik er ikke en mirakel metode, og teknikken har derfor også sine begrænsninger som alle andre behandlingsformer. Patienter med smerter vi ikke kan finde årsagen til, kan vi heller ikke behandle. Hvis undersøgelse ikke er i stand til at fremprovokere din smerte, kan behandlingen heller ikke sættes målrettet ind på det væv, der er årsag til problemet. Inden anvendelsen af kiropraktisk manipulation, vil grundig undersøgelse sikre, at din tilstand ikke har alvorligere baggrund, som kiropraktik ikke kan behandle. Dette kan udelukkes ved f.eks. røntgen fotografering af leddet eller ultralydsscanning af musklerne, hvis dette findes nødvendigt.
Overordnet kan opstilles følgende lidelser som effektivt bliver behandlet med kiropraktik i klinikken.
– Muskel og led lidelser: f.eks. akutte eller kroniske overbelastning eller slidgigtbetinget tilstande.
– Kæbeledssmerter. Opstår ofte i relation til bidefunktionen eller skæren tænder om natten. Ses hyppigt i kombination med stress, træthed eller spændingshovedpiner.
– Nakkesmerter. Akut hold i nakken eller opblussen af gener efter slidgigt kan afhjælpes. Følgevirkningerne efter tidligere piskesmæld kan reduceres væsentlig.
– Spændingshovedpiner. Kiropraktisk manipulation af nakkens ledforbindelser har særdeles god effekt på denne tilstand.
– Skuldresmerter. Kiropraktisk manipulation er glimrende til at bryde den ”onde” smertecirkel, der ofte er med til at fastholde problemets tilstand. Samtidigt kan iværksættes med opfølgende behandling af omkringliggende muskulatur.
– Albuesmerter f.eks. tennisalbue eller golfalbue har god effekt af kiropraktisk manipulation i kombination med bløddelsbehandling af omkring liggende muskeltilhæftninger. Efterfølgende triggerpunktsbehandling i involverede muskulatur forhindrer yderligere sammentrækning og forkortning.
– Håndledsmerter. Er ofte arbejdsrelateret eller opstået i forbindelse med sport. Kiropraktisk manipulation af fx håndrodsknoglerne kan effektivt smertelindre og genskabe nedsat bevægelse af håndleddet.
– Rygsmerter. Kiropraktisk manipulation er yderst effektivt til smertelindring og genskabe normal bevægelighed af rygsøjlens led. Især overfor akutte tilfælde eller opblussen af kroniske tilfælde. Supplement med efterfølgende muskelbehandling er effektivt.
– Hoftesmerter. Lokale hoftesmerter eller lyskensmerter i relation til f.eks. sport kan afhjælpes ved at genskabe normal bevægelighed.
– Knæsmerter. Kan smertelindres ved mobiliserende teknikker. Alvorligere lidelser af korsbånd eller slidgigt skal udelukkes.
– Ankelsmerter. F.eks. sportsskader som forstuvning og lokale hævelser er kiropraktisk manipulation effektiv behandling.
– Fodproblemer. Mobiliserende og kiropraktiske teknikker kan løsne og korrigerer fejlstillinger af fodens mange små ledforbindelser. Forfodsproblemer og hælspore kan afhjælpes.
Neurologiske lidelser:
– Hovedpiner f.eks. spændingshovedpiner i relation til arbejde eller stressbetinget. Hovedpiner er en af de hyppigste årsager til brug af kiropraktisk manipulation. Behandlingen er hovedpinepillers effekt overlegen i forhold til holdbarhed og bivirkninger.
– Migræner. Hos mange af patienterne kan hyppigheden af anfald og sværhedsgraden reduceres væsentligt.
– Svimmelhed. Alvorlige tilstande skal udelukkes. Kan være betinget af lokale muskelspændinger og ledstivhed i nakke og skulderområdet. Eller være opstået af en forstyrret balancesans i ørene. Kiropraktisk behandling kan kombineres med særlige øvelser for at få normal balancesans igen.
Hvordan påvirker kiropraktik kroppen?
Kiropraktisk behandling har til formål, at forbedre leddets bevægelighed. Herved sker en smertestillende effekt på kroppen, der typisk kan mærkes lige efter behandlingen. Ofte vil der ske en smerte reduktion allerede lige efter første behandling. Den reflektoriske opspændte muskulatur vil efterfølende afslappes, og man vil opleve en forøget bevægelighed omkring det smertende led.
En vellykket behandling kan efterfølgende medvirke til at man føler sig mere afslappet og varm i kroppen. Nogle patienter kan føle sig kortvarigt en smule træt, hvilket er helt normalt og skyldes behandlingens påvirkning på nervesystemet. Hvis du reagerer kraftigt på behandlingen, skal du tage den med ro samme dag, og lade behandlingen gøre sin virkning.
Det anbefales således heller ikke, at dyrke hård fysisk sportsaktivitet samme dag, som man har modtaget behandling. Men en rask gåtur eller lettere motion er til gengæld gavnligt, for det giver kroppen mulighed for at ”løsne op” og genfinde sin tidligere bevægelighed.
Hvad betyder det, at et led er ”låst”?
Når vi beskriver, at et led er ”låst”, menes at leddet har nedsat evne til at bevæge sig naturligt i en eller flere retninger. Tilstanden kan medføre, at omkringliggende muskler, sener og nerver bliver irriterede eller i værste fald klemt. Man vil som patient mærke dette som stivhed eller lokal smerte under bevægelse i yderstillinger. Rygsmerter vil eksempelvis blive fremprovokeret ved skift af kropsstilling fra f.eks. siddende til stående stilling eller når man drejer sig i sengen. Smerterne kan ofte beskrives som ”tænd og sluk” smerter, når bevægelse iværksættes og stoppes. Dette giver typisk også anledning til smerteprovokation under undersøgelsen af leddet i de specifikke retninger. Når grundig undersøgelse har afklaret, at et led er ”låst”, vil der være indikation for anvendelse af kiropraktisk manipulation.
Fokus på behandling af både led og muskler
Klinikkens behandlingsstrategi bygger på princippet om, at kroppen fungerer som en samlet helhed. Man kan ikke skille kroppens forskellige dele fra hinanden. Et velfungerende muskel- og skeletsystemet er således afhængigt af nervesystemet. Som kiropraktor bruger vi ikke medikamenter, og vores vigtigste redskab er derfor vores hænder. Med hænderne findes, tolkes og behandles tab af bevægelse i muskler og led.
Fordi kroppens led, muskler og nervesystem arbejder tæt sammen, vil et problem som opstår et sted, snart volde problemer andre steder. Generne spreder sig langsomt gennem kroppen pga. kompensation. Kroppen prøver hele tiden at udjævne og fordele, og derved overføres belastningerne fra f.eks. et smertefuldt led til omkring liggende muskulatur. Til at starte med vil denne kædereaktion mærkes lokalt, for herefter at bredde sig til andre områder af kroppen. Derfor har vi udviklet undersøgelsesrutiner, der arbejder med sygdommens årsag i stedet for at kun behandle selve det symptom patienten kommer med. Erfaringen har vist os, at denne fremgangsmåde giver en holdbar behandlingseffekt, der forebygger imod fremtidige tilbagefald.
Hvilke behandlingsmetoder benyttes?
På klinikken benyttes de behandlingsmetoder, som anbefales af Sundhedsstyrelsen. Det betyder, at vi anvender de metoder der anses for at være mest effektive og pålidelige.
– Kiropraktisk manipulation og mobilisering af led
– Bløddelsbehandling af muskler og sener
– Instruktion i genoptræning
– Rådgivning vedr. arbejdsforhold, ergonomi og fritidsaktiviteter
– Forebyggelse imod tilbagefald
Når der vælges en behandlingsteknik ligger der en lang række af overvejelser bagved brugen af netop denne metode. Det er konklusionen på den forudgående undersøgelse, der er baggrunden for hvilke behandlingstiltag der iværksættes. Valget kan dog også være mere procesorienteret, hvor valget af behandlingsteknik endeligt finder sted efter responsen af patientens reaktioner aflæses. Nogle metoder er mere indgribende og belastende på kroppens led og muskler end andre. Derfor vurderes valg af teknik i forhold til den enkelte patients tilstand. Fællesnævneren for de forskellige teknikker er præcision. Behandlingen sættes målrettet ind på bestemte steder af led, muskler og sener for at gøre effekten helt specifik. Denne præcision er helt afgørende for at optimere effekten af behandlingsteknikken.
Manipulation:
Er vores kiropraktiske speciale. Benyttes ved akutte og opblussen af kroniske led problemer. Formålet med behandlingen er at påvirke led. Det er tilsigtet at lindre smerter og normalisere funktionen og bevægeligheden af leddet mest muligt. Vi er specialister i denne behandlingsform, der udføres med hænderne. Selve teknikken er et håndgreb, hvorved et led, efter at være ført ud til sin yderstilling, med et lille hurtigt stød eller vrid presses lidt ud over grænsen for den normale bevægelighed. Kontaktpunktet, dybden og hastighed er vigtig for timingen i denne teknik. Dette kræver øvelse og træning gennem mange år, og en af grundene til at kiropraktor studiet tager 6 år. Behandlingsteknikken kan bruges på alle led i kroppen. Mest kendt er behandling af nakke og ryg, men udført på led i arme og ben er den også yderst effektiv. Teknikken kan benyttes på alle aldersgrupper, være yderst nænsom og derfor anvendes på både spædbørn, børn og ældre.
Der findes forskellige typer af manipulationsteknikker, som beskrives nedenfor. Alle benævnes ”high velocity-low amplitude thrust”, hvilket beskriver en hurtigt udført lille stødbevægelse med hænderne, der har til hensigt at forbedre nedsat bevægelighed af smertende led.
Specifik Diversified teknik:
En af de grundlæggende kiropraktiske manipulations teknikker. Kan benyttes til at behandle led i nakke, brystryg og lænderyg, men er også anvendelig til behandling af perifere led i arme og ben. Teknikken sikrer præcision i ledbehandlingen. Formålet er at genskabe normal led bevægelighed og reducere lokale smerter.
Gonstead teknik:
Grundlæggende kiropraktisk teknik. Håndgreb og retning af led behandling er lidt anderledes end øvrige teknikker. Teknikken sikrer specifik ledkontakt og korrekt led behandling. Formålet er stadig normalisering af leddets bevægelighed og smerte reduktion. Teknikken kan benyttes på alle led i kroppen.
Toggle recoil teknik:
Særlig behandlingsteknik der forbedrer bevægeligheden af nakkes øvre led. Her benyttes briksens specielle drop funktion i hovedstøtten, og patienten er liggende på siden på briksen. Teknikken er nænsom, og er derfor velegnet til at anvende på især ældre eller slidgigtspatienter.
Activator teknik:
Redskab som benyttes til behandling af led. Både led i ryg og nakke, men også led beliggende i arme og ben. Activatoren er opbygget med en fjeder mekanisme, der indstilles til at kunne tilføre et specifikt tryk. Trykket kan være meget let, og herved benyttes som nænsom behandlingen af børn og ældre. Eller sættes til at trykket er hurtigere og hårdere til fx behandling af led i hænder og fødder hos voksne. Activatoren kan således indstilles meget præcist, og derfor give lige nøjagtig det tryk man ønsker at tilføre patientens led.
Drop teknik ved hjælp af kiropraktor briks:
En manipulationsbehandling af led, hvor dybden og hastigheden af teknikken meget præcist kan justeres ved hjælp af en særlig faldmekanisme på kiropraktorbriksen. Teknikken kan indstilles til at være meget skånsom, og derfor især anvendelig på ældre patienter. Kan anvendes på alle typer led i ryggen, bækken, skuldre, hofter og knæ.
Drop board:
Et specialbygget lille behandler ”bræt” på størrelse med et halv A4 ark. Det har indbygget en faldmekanisme og kan indstilles i hårdhed. Drop board er særligt brugbart ved behandling af led i øvre nakke (toggle recoil teknik), og skuldre, hænder og fødder.
Cox- teknik ved hjælp af særlig kiropraktor briks:
Er en nænsom stræk teknik, der benyttes ved alvorlige tilstande, hvor der er tryk på en af ryggens nerverødder. Kan benyttes ved både akutte og kroniske påvirkninger som f.eks. diskusprolaps eller slidforandringer hos voksne og ældre. Briksen kan indstilles til at bevæge sig rytmisk op og ned i sin bagerste del, således at der kan udføres et meget specifikt stræk af det ønskede område af ryggen.
Mobilisering:
Behandling af specifikke led, hvor det bevæges langsomt og rytmisk ud i sine yderstillinger, uden at der afsluttes med et hurtigt tryk. Det kan være separation, glide eller dreje bevægelser. Metoden er nænsom og udføres på patienten i helt afslappet tilstand. Behandlingen er rettet mod specifikke led forbindelser i nakke, ryg eller arme og ben. Formålet er at genskabe og forbedre leddets bevægelighed. Benyttes også til at undersøge patientens tolerance, og derfor særligt velegnet til akutte tilstande eller ældre patienter.
Mckenzie øvelsesterapi:
Indsættes overfor smerte tilstande i nakke og ryggens diskus, som f.eks. diskusprolaps eller diskogene smerter. Særlig øvelsesterapi med formål at centralisere patientens smerter i den smertefrie retning. Fx hvis en patient har smerte provokation under foroverbøjning ned i benet iværksættes bagoverbøjnings øvelser, således at smerterne ”trækker sig tilbage” lokalt op i ryggen. Særligt effektive øvelser overfor patienter med afværge bevægelser og holdning eller smerter ved at rejse sig fra foroverbøjet stilling.
Akupunktur:
Klinikken benytter sig af den vestlige inspirerede form, hvor der er fokus på behandling af smerter der udspringer fra muskler og led. Akupunktur behandlingen kan stå alene eller iværksættes for at understøtte efterfølgende behandling af muskler og led, således at den samlede effekt optimeres under samme konsultation. Formålet med anvendelsen af akupunkturen er smerte reduktion gennem muskelafslapning og smerte lindrende påvirkning af nervesystemet. Se mere information ved klik på ”akupunktur på et naturvidenskabeligt grundlag”.
Bløddelsbehandling:
Disse behandlingsmetoder er rettet mod muskler, bindevæv, sener og ligamenter. Det kan være tryk og stræk på tværs eller langs af strukturerne. Kan kombineres med aktiv muskelbevægelse og stræk, for at forbedre sammenspillet mellem muskel og nervesystem. Formålet er at reducere kendte symptomer fra f.eks. muskelspændinger, triggerpunkter og arvæv.
Kan bedst beskrives som teknikker, der alle har til formål at ændre spændingen, øge blodgennemstrømningen og længde af muskulatur, sener og bindevæv. Udføres med fingre, knoer eller albuer i tværgående eller på langs af muskel eller senestrukturer.
Muskel-energi-teknik (MET):
En teknik der sættes ind på muskler. Udføres ved patienten aktivt spænder muskelen op mod en ydre modstand og efterfølgende afspænding og strækker. Anvendes på specifikke muskler for at ændre deres længde og tonus. Benyttes ved akut besvær med svære smerter, og overfor muskelforkortninger eller spændinger som f.eks. ved akut hold i nakken.
Abnorm Nerve Tension (ANT):
Formålet med teknikken er at forbedre nervens frie bevægelighed i deres forløb langs muskler, sener og knogler. Det er en metode, hvor der benyttes en kombination af tryk og stræk på en specifik nervebane. Den anvendes med god effekt på større nervegrene i arme og ben.
Myofascial Release (MFR):
Behandlingen har til formål, at strække stramme og forkortet muskelhinder omkring underliggende muskulatur. Dette forbedrer musklens funktion, øger blodgennemstrømningen og er smerte lindrende. Effekten på musklen er nedsat spændingstilstand, og et forbedret sammenspil mellem muskel og nervesystem.
Triggerpunkt teknik:
Muskelteknik der sættes specifikt ind på bestemte hårde sammentrækninger kaldet triggerpunkter i en muskel. Triggerpunktet adskiller sig fra en myose ved at have et karakteristisk udstrålende smertemønster fra f.eks. skulder til hånd. Efter et kontant tryk i punktet reduceres hårdheden i musklen, og muskelspændingen brydes og afslappes. Herved reduceres udstrålende smerter og musklen opnår sin normale længde igen. Hvis triggerpunkterne er meget ømme og smertefulde kan supplerende anvendes akupunktur.
Udspænding:
Er strækøvelser der ønsker at forbedre bevægeligheden af led gennem forlængelse af muskler og sener. Kan udføres på den afslappede patient af behandleren eller iværksættes aktivt af patienten selv. Ønsker at forlænge forkortet eller overspændt muskulatur, og reducere smerter. Kan være effektive som holdingskorrigerende tiltag.
Termoterapi:
Kuldebehandling iværksættes ved akutte tilstande i muskler og led eller opblussen af kroniske ledproblemer. Kuldeterapi er også effektivt til at dæmpe inflammatoriske tilstande omkring overbelastet muskeltilhæftninger og slimsæk irritationer.
Thumper:
Massageapparat der hurtigt og effektivt kan løsne op og øge blodcirkulationen i den overfladiske muskulatur. Effektivt redskab til efterfølgende med fingrene at behandle dybere i muskulaturen. Anvendes til at afslappe muskulaturen inden lokal ledbehandling med manipulation eller mobilisering iværksættes. Kan også med god effekt benyttes på hænder og fødder.
Hvad er klik/knæk lyden under kiropraktisk behandling?
Alle større ledforbindelser er omgivet af en ledkapsel. Inde i leddet findes en ledvæske, der flyder rundt inden i ledhulen. I denne væske findes små bobler af gasser som ilt og kuldioxid. Når et leds overflader bevæges i forhold til hinanden ændres trykforskellene i leddet. De små bobler ”klapper” således sammen inde i ledvæsken, og der fremkommer en klik eller ”knæk” lyd.
Dette sker under kiropraktisk manipulation, hvor særlige håndgreb bringer leddet ud i en stilling, som man ikke selv kan udføre. Således overkommes leddets vacum, der sker en trykudligning ved at boblerne brister og der frembringes en klik/knæk lyd. Lyden fremkommer altså ikke via en direkte kontakt mellem ledflader der ”skurer” imod hinanden. Gennem denne trykændring i leddet forbedres bevægeligheden efterfølgende. Det kan hyppigt mærkes lige efter behandlingen, og føles som en mere fri og smertelindrende bevægelighed. Der sker heller ikke slid på leddets bruskoverflader. Den kiropraktiske manipulation af leddene forbedrer herved nedsat bevægelighed, og menes herved at kunne forebygge forstadierne til slidgigt.
Hvornår kan forventes effekt af behandlingen?
I mange tilfælde vil der mærkes en effekt efter første behandling. Der vil være lokal smerte reduktion, og muskler og led vil være mere bevægelige. Hvis det er en lidelse, der har stået på i længere tid, bør forventes en forsinket behandlingseffekt som først mærkes efter et par behandlinger. I gennemsnit modtager en kiropraktisk patient 6-8 behandlinger. Der må som en hovedregel accepteres 3-5 behandlinger før man har en fornemmelse af, om behandlingen kommer til at virke mere permanent. Inden for denne periode skal være sket en mærkbar ændring i din tilstand. Hvis effekten er tilfredsstillende, er det værd at fortsætte. I modsat fald vil diagnosen og behandlingen blive revurderet, og andre behandlingstiltag bør iværksættes.
Er der mennesker der ikke må behandles kiropraktisk?
Der findes mange forskellige kiropraktiske behandlingsteknikker. Alle teknikker er meget specifikke, og der sættes kun ind med behandling lige på det eller de led der har behov. Nogle teknikker er mere dybdegående end andre, der er blide og nænsomme metoder. Derfor kan både mere ”skrøbelige” ældre og følsomme spædbørn tages i behandling.
Der skal dog tages særlige hensyn til patienter med knogleskørhed og brud på nærliggende led. Fund af akutte tilstande af brud eller sammenfald af knogler i ryggen behandles naturligvis ikke med kiropraktisk ledbehandling. Her henvises til egen læge for videre udredning og smertedækning.
Positive bivirkninger ved kiropraktisk behandling
Der findes mange gode eksempler på, at kiropraktisk manipulation af led har en positiv sidegevinst. Patienter der er taget i behandling for ledstivhed i nakke og ryg fortæller ofte at de oplever en bedring i deres tilstand på helt andre symptomer, f.eks. lettere vejrtrækning, fjernelse af trykken for ørene eller kolde hænder og fødder. Andre hyppige eksempler er reduktion af svimmelhed fra nakken og mellemørebetændelse. Fænomenet hænger sandsynligtvist sammen med at kroppens centrale nervesystem rygmarven er beliggende godt beskyttet inden i ryggens og nakkens led. I tæt relation til leddene udspringer perifere nerver til resten af kroppen samt arme og ben. Det antages, at nedsat funktion eller smertetilstande omkring ryggens og nakkens led har en indirekte negativ effekt på hvorledes nervesystemet kommunikerer ud til muskler, kredsløb og indre organer. En dansk undersøgelse fortæller at ca. hver fjerde patient i kiropraktor praksis oplever en positiv reaktion på behandlingen i en anden del af kroppen end i bevægeapparatets muskler og led. Følgende tilstande gav bedre alment velbefindende som en positiv sidegevinst:
Lettere åndedræt
Bedre fordøjelse
Forbedret kredsløb
Positive forandringer på hjertes rytme eller blodtryk
Mindre ringen, susen og trykken for ørene
Gør det ondt at blive behandlet?
Nej, den kiropraktiske behandling er for det meste skånsom og smertefri. Også selvom man kan både høre og mærke når et led behandles kiropraktisk. Lyden der fremkommer under behandlingen, er altså ikke ensbetydende med behandlingen er smertefuld. Hvis patienten konsulteres i sin akutte fase af sygdommen er vævet i det belastet område meget følsomt. Dette tages der naturligvis hensyn til, så valg af behandlingsteknik ikke provokerer tilstanden yderligere, men tværtimod går ind og bryder den ”onde” cirkel af smerter.
Kan man få løse led af gentagne behandlinger?
Nej, det er der intet, der tyder på. Tværtimod vil den genetableret normale bevægelighed omkring leddet skabe bedre blodcirkulation og mindre stivhed. Herved skulle man mene, at der er mindre risiko for lokal overbelastning af led og muskler, og på længere sigt reduceres muligheden for dannelse af slidgigt. Flere videnskabelige undersøgelser har påvist, at led med dårlig funktion kan forøge risikoen slidgigt.
Kan hypermobile mennesker behandles?
Ja, det er en udbredt misforståelse, at kiropraktisk behandling ikke må udføres på hypermobile personer. Tværtimod har denne gruppe hyppigt smerter fra deres led og muskler, der har en meget gavnlig effekt af led og muskelbehandling. På klinikken ser vi mange hypermobile af samme årsag. Misforståelsen skyldes nok, at man tror, at ledbehandligen sættes ind på de i forvejen naturligt meget overbevægelige led. Men denne antagelse er fejlagtig. Den kiropraktiske ledmanipulation udføres kun på led der har nedsat normal bevægelighed, de såkaldte låste led. Herved aflastes også de nærliggende ledforbindelser, som har måtte kompensere unødigt i en periode.
Behandlinger
Menu